GRATIS Silent JuleGroove og juleparade
Event Details
SKAL DU VÆRE MED TIL AT DANSE JULEN IND I AARHUS? Aarhus City Forening har igen i år inviteret os med i årets juleparade. Og jeg har på vores vegne sagt JA
Event Details
SKAL DU VÆRE MED TIL AT DANSE JULEN IND I AARHUS?
Aarhus City Forening har igen i år inviteret os med i årets juleparade.
Og jeg har på vores vegne sagt JA TAK, da jeg klart fornemmer på jer, at det vil I virkelig gerne.
Formatet for juleparaden er lidt anderledes i år. Det er på en søndag og starter op med aktiviteter i Thorkold Simonsens Park (Musikhusparken).
Derfor tilbyder jeg også som noget nyt GRATIS SILENT JULEGROOVE
Kl. 15.15-16.00 for alle der har lyst til at være med 🙂
MEN hvis du vil være sikker på, at der er et par høretelefoner til dig, så book din plads – helt gratis 🙂
Da der er et begrænset antal pladser er det vigtigt, at du tilmelder dig eventet, hvis du vil være sikker på, at der er et par høretelefoner til dig.
Selve deltagelsen i juleparaden er meget tænkt som et socialt arrangement, for dem der danser på hold eller dropper ind, men alle er velkommen til at deltage.
Det eneste det kræver er, at du på en eller anden måde har pakket dig ind i noget lys – en lyskæde viklet rundt om kroppen eller andet 😉
Da jeg ikke selv sætter tempoet for juleparaden, er det helt umuligt at planlægge playlisten og danseruten. Derfor bliver det meget spontant og ikke med så grundig facilitering, som jeg normalt gør.
Du kan læse mere om selve juleparaden lige her
https://www.aarhus-city.dk/events/julearrangement-juleoptog-og-taending-af-stjernehimlen-soendag-15-november/
Det er også vigtigt, at du tilmelder dig til juleparaden, hvis du vil være sikker på, at der er et par høretelefoner til dig 🙂
Efter juleparaden plejer vi at tage ud og spise sammen.
Søde Berit har meldt sig til at sørge for at arrangere fællesspisning, som i år bliver på Restaurant Zafran, de har en velanmeldt buffet for 199 kr.
Du kan tjekke den ud her
https://www.restaurantzafran.dk/
Hvis du vil med ud og spise, skal du melde dig til fællesspisning her i systemet og sende en sms til Berit på 60163683 senest d. 6/11.
Der er et begrænset antal pladser til spisningen, så meld dig til så hurtigt som muligt. Tilmeldingen til fællesspisningen er bindende.
Det blir et sjovt og hyggeligt socialt arrangement, hvor det bliver gratis at deltage i Silent JuleGroove og juleparaden, men hvor du selv betaler for maden, hvis du efterfølgende tar med ud og spiser.
Mange af jer har allerede givet udtryk for, at I gerne vil med og jeg håber, at vi kan blive en stor dejlig flok, der danser os gennem paraden og hygger os sammen bagefter.
Svøb dig i lyskæder, evt. glimmer og evt. julehalløj og vær med til at sprede dansende julestemning i Aarhus.
Jeg håber, at vi ses til både JuleGroove, Juleparade og fællesspisning.
DU KAN TILMELDE DIG TIL DET HELE LIGE HER:
https://app.event.it/groovemedrikke/7286px
Jeg glæder mig til en sjov og anderledes Groove oplevelse med jer allesammen.
Danseglade smil fra Rikke
Time
Location
Musikhusparken


