Dans for fremtidens Pier 2!

sun30aug11:0014:00Dans for fremtidens Pier 2!11:00 - 14:00(GMT+02:00) Event Organized ByRed Domen AarhusInge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C, Danmark

Event Details

Danseparaplyen byder op til dans for fremtidens Pier 2

Vær med, når Danseparaplyen gør dansegulvet på Pier 2 levende!

Til Cirkulære Dage ved Domen inviterer Danseparaplyen til en festlig dag med dans, fællesskab, musik og bevægelse.

Oplev to forskellige danseformer og få mulighed for selv at danse med.

I mange år har Pier 2 og Domen været omdrejningspunkt for dans, og Cirkulære Dage ved Domen under Aarhus Festuge er ingen undtagelse.

Arrangementet er gratis og åbent for alle – kom alene, tag en ven med, eller hiv hele familien med på dansegulvet.

Bollywood – glæde, energi og fællesskab
11.00–12.00

Bollywood er meget mere end dans – det er glæde, energi og fællesskab.

Oplev Charmilie Dance Academy, som inviterer publikum med på en festlig rejse fyldt med farver, rytmer og bevægelse. Bollywood kombinerer klassiske indiske dansebevægelser med moderne stilarter som hiphop, jazz og showdance.

Oplev sprudlende koreografier og masser af energi – og måske får du selv lyst til at danse med.

Charmilie Dance Academy arbejder for at skabe et inkluderende fællesskab, hvor dans bygger bro mellem kulturer og bringer mennesker sammen.

Lindy Hop – swing, fællesskab og social dans
12.00–12.45: Gratis introduktion til Lindy Hop

12.45–14.00: Show og social dans

Aarhus Lindy Hoppers byder op til dans med en introduktion til den livsglade swingdans, efterfulgt af show og social dans.

Lindy Hop er en social pardans, hvor vi skifter partnere og bevæger os til sprøde toner fra swingjazztiden. Kom og prøv dansen, mød nye mennesker og oplev, hvordan et levende dansegulv kan skabe fællesskab på tværs.

Dans med og vis, hvad Pier 2 kan!

Kom og vær med til at gøre de fysiske og levende fællesskaber på Pier 2 tydelige. Sammen kan vi vise, hvilket fantastisk sted Pier 2 og Domen er for byens mange dansefællesskaber.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Det udendørs dansegulv finder du ved Svampefabrikken – og der, hvor du hører musikken.

Time

30/08/2026 11:00 - 14:00(GMT+02:00)

Location

Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C, Danmark

Other Events

Share this event

Get Directions