Tango Aarhus
Tangoen i Danmark opstod i Aarhus, hvor Tango Aarhus blev stiftet i 1997 som den første danske tangoforening. Vi har til formål at formidle og udbrede kendskabet til argentinsk tango og skabe muligheder for fordybelse i tangoen, som både kunstnerisk og kulturelt udtryk.
Argentinsk tango er en improviseret dans, hvor manden med sin torso inviterer kvinden til forskellige trin og drejninger. At lære at danse tango er en proces, der handler om at blive god til at lytte til hinanden og være i dialog til musikken.