Bachata.

Bachata er en social dans, der er opstået i Den Dominikanske Republik, udviklet til musikken Bachata sammen med dennes udvikling.

Den tidlige bachata fra Den Dominikanske Republik i Caribien, blev i starten kun danset tæt og det var fordi den tidlige bachata både i karakter og i tempo er/var en Bolero, også kaldet en ballade/sjæler. Da der kun blev danset meget tæt og med vuggende hofter blev bachata fra starten betragtet som en særdeles sensuel dans.

Men sidenhen har bachataen, som musikalsk stilart, udviklet sig både stilistisk og i tempo, hvilket betyder at der nu danses både tæt og med en vis kropsafstand, hvor der også danses med forskellige drejninger, legende footwork sekvenser og andre rytmiske sekvenser udført med arme, torso m.v.

Denne udvikling af genren, som både musikalsk og dansemæssigt foregår løbende, betyder at det er det enkelte musikstykkes karakter og tempo, der er grundlæggende afgørende for hvor meget dynamik (drejninger, footwork-sekvenser m.m.) man tilfører den enkelte dans. Er tempoet meget langsomt, danses der kun tæt og er tempoet fra middel til hurtigt, danses der varieret, både tæt og med drejninger, footwork, torso m.m.