Silent Julegroove for alle aldre - GRATIS

thu18dec16:3017:45Silent Julegroove for alle aldre - GRATIS16:30 - 17:45(GMT+01:00) Event Organized ByGroove med RikkeByparken, Hjortshøj

Event Details

Vi vil rigtig gerne invitere hele Hjortshøj og andre interesserede til det skønneste og mest hjertevarme juleevent i vores dejlige Bypark – fuldkommen gratis❤️

Det er så dejligt at opleve den gode stemning, som I alle udtrykker omkring vores dans i Byparken og vi ønsker at I alle skal opleve, hvor vidunderligt det er at danse rundt i Byparken med de ca. 13.500 små lyspærer, der lyser op, med musikken i høretelefonerne og mærke den vidunderlige fællesskabende stemning, som dansen skaber.

Altså på egen krop opleve det vi oplever hver tirsdag og torsdag.

Alle er velkommen – alle aldre, alle kroppe, alle typer og JA det gælder også dig, der tror, at du ikke kan danse.

TID & STED
Torsdag d. 18. december kl. 16.30 – 17.45 i Byparken i Hjortshøj.

PRIS
GRATIS

MEDBRING
En flaske vand
Evt. noget varmt at drikke – te, glögg, varm kakao eller andet.

TØJ
Iklæd dig lag-på-lag varmt tøj, evt. en nissehue, julesweater eller andet juleagtigt, svøb dig ind i lyskæder, hvis du har lyst – Vigtigst kom i lige det, som du føler dig bedst tilpas i.

VIGTIGT
Meld dig til eventet, selvom det er gratis, så du er sikret, at der er et par høretelefoner til dig og så vi kan sende en mail, hvis vi, mod forventning,
må aflyse på grund af uvejr eller sygdom.

Vi glæder os til at danse med dig – lige som du er.

De største juleglade smil fra alle grooverne og Rikke

Time

18/12/2025 16:30 - 17:45(GMT+01:00)

Location

Byparken, Hjortshøj

Other Events

Share this event

Get Directions