Forårsjævndøgn i Drivhuset - Silent Groove
Event Details
Forårsjævndøgn i Drivhuset Dans · Ritual · Spiring Forårsjævndøgn markerer et balancepunkt på året – hvor dag og nat er lige lange.Et øjeblik, hvor noget slipper, og noget nyt kan begynde
Event Details
Forårsjævndøgn i Drivhuset
Dans · Ritual · Spiring
Forårsjævndøgn markerer et balancepunkt på året – hvor dag og nat er lige lange.
Et øjeblik, hvor noget slipper, og noget nyt kan begynde at spire.
Denne eftermiddag inviteres du ind i et sanseligt og powerfyldt rum, hvor dans, enkle ritualer og forårsjævndøgnets energi flettes sammen i et sammenhængende flow.
Vi starter med en blid landing og et enkelt forårsritual, hvor du inviteres til at mærke:
Hvad vil du give lys og næring dette forår?
Hvilke frø er klar til at blive sået?
For derefter at springe strålende ud i dansen og tage afsked med den mørke og mere indadvendte tid og byde lyset og forårets mere udadvente ebergi velkommen.
Vi afslutter med afspænding og integration, så kroppen får lov at lande, og det, du har bevæget og sået, kan få ro til at slå rod.
TID & STED
Fredag d. 20 marts kl. 17.00 – 19.00
Drivhuset
Egå Møllevej 213, 8250 Egå (Hundeskolen)
(Den aller bagerste del af drivhuset, bagved Modelparken)
Eventet er for alle mellem 14-100 år og det kræver overhovedet ingen danseerfaring for at deltage, kun nysgerrighed og lyst til at lytte til kroppen.
PRIS
195 kr.
Hvis du er tilmeldt et af mine faste hold, kan du bruge rabatkoden GROOVER og få rabat
Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du ikke få pengene retur, men du er velkommen til at sælge eller give billetten videre til en anden.
MEDBRING
1 flaske vand
Tekrus
Liggeunderlag og tæppe til at have over dig
Klæd dig på efter vejret – altså masser af tøj, lag på lag – der er ikke varme på i drivhuset
DU KAN FORVENTE
Silent Groove – dans med høretelefoner til alle og tryg simpel guidning
Enkle forårsritualer
Grounding, bevægelse og frihed
Et trygt rum med plads til både ro og kraft – og til dig, lige som du er.
Jeg glæder mig til to timers fordybelse i forårsjævndøgnet sammen med dig
Smil fra Rikke
OM MIG
Jeg har siden 2018 undervist fuld tid i dans og har nørdet i at skabe en helstøbt forening mellem dans, natur, årstider og den enkelte deltagers eget udtryk.
Jeg brænder for at skabe et trygt præstationsfrit rum, hvor den enkelte føler sig velkommen og tryg til at bevæge sig på sin egen autentiske måde.
Mit faglige fundament bygger på følgende uddannelser:
Lærer
Kandidat i Æstetik og Kultur
Groove facilitator for børn og voksne
Dans för Hälsa instruktør
Teachertrained in Integrated Dance by professor Kathryn Ricketts (Regina University Canada)
Natur- og Sansebadsinstruktør
Dobbelt Certificeret gongspiller
Time
Location
Drivhuset, Egå Møllevej 213


